Ja… jamen jeg hedder jo Michael Ziegler og er borgmester her i huset… eller her i kommunen, og det har jeg jo været nu i atten et halvt år, så det er jo alligevel nogle år. Og… øm min hverdag går jo med alt muligt forskelligt, fordi jeg har jo alle mulige møder om alt muligt… og så er der politiske møder og så er der ting ude i byen… i går var jeg til to diamantbryllupper, det er jo også en del af opgaven som borgmester at så at sige repræsenterer kommunen på forskellige lejligheder og sådan noget, ikke? Så det er mange, mange forskellige ting

Øh… altså med gymnasiet…?

Ja, det er jo nogle år siden fordi jeg gik jo ud i… øh… 86, så der er lige gået nogle år… og ja, der er jo sket forandringer på gymnasiet, altså meget af gymnasiet er sig selv, når jeg kommer derud - og det gør jeg jo indimellem - så det er jo stadig på en eller anden måde mit gymnasium, selvom det hedder noget forkert… for mig er det HTA, det hed jo Høje Taastrup Amtsgymnasium, dengang, men øh der er jo sket ændringer… den mest iøjnefaldende ændring det er selvfølgelig at elevbaggrunden, altså den kulturelle baggrund, har ændret sig. Altså vi har jo lykkedes med vores folkeskoler, og derfor er der jo mange, mange flere med anden etnisk oprindelse end dansk, som går på gymnasiet, og det var jo anderledes i min tid… der var vi jo 95% med dansk baggrund, ikke? Så der er jo sket noget… men så er det jo også et gymnasium, der har udviklet sig… altså dengang jeg gik der var der jo ikke de her særlige klasser… hvad hedder det… hedder det ”Aspergerklasserne”?

Ja, et eller andet, men du ved hvad jeg mener, ikke?

De særlige klasser, det var der ikke dengang… og øh… det er der nu… ja, hvad har ellers forandret sig? Jeg har faktisk lidt svært ved at pege på hvad, jeg synes har forandret sig

Ja…

Ja… hvad var mit bedste minde fra tiden på skolen…? Ja, det er et godt spørgsmål… jeg tror… det her bliver meget, meget nørdet - egentligt burde det være et eller andet med noget fest og farver, men… men jeg tror, at mit bedste minde i virkeligheden er da jeg til studentereksamen i matematik træk det aller-allersværeste emne, man kunne trække, og gennemførte det fint, og fik et 13-tal - det var jo topkarakteren dengang jo… jeg er jo også meget glad for matematik!

Ja, det var det… lidt forfulgt af fysik… men det havde også noget med lærer at gøre - vi havde en virkelig god matematiklærer, så matematik var mit yndlingsfag, og det hænger jo selvfølgelig også sammen med hvad der var min store interesse dengang… fordi dengang var min politiske interesse… ja, jeg havde den, men jeg var mest interesseret i elektronik og jeg skulle bruge gymnasiet til at komme videre på DTU… og læse til civilingeniør, ikke? Og det lykkedes jeg også at arbejde med også i mange år som det… men ja så matematik efterfulgt af fysik… og så var der noget i den anden ende, men det spørger du ikke om (smiler)

Men oldævl var godt nok træls…

Siger de (eleverne nu om dag) også oldævl?

Okay… fedt! Fedt!

Nej, nej, godt

Ja… altså vi er jo enormt optaget af hele uddannelsesfeltet… enormt optaget af at udvikle vores folkeskoler og fremtidens skole, og projektbaseret læring og alt muligt andet… men vi er jo også enormt optaget af… altså vi arbejder jo med at vi kan få et større udbud af ungdomsuddannelser i vores kommune, og man kan jo sige, at vi har gymnasiet punktum, ikke…? Vi har jo ikke andre ungdomsuddannelser i vores kommune, og vi er glade for gymnasiet, men vi vil gerne have et større felt… og i den sammenhæng indgår gymnasiet også… fordi vi arbejder med det her Campus, som vi vil have etableret i Gadehavekvarteret… som er en del af grebet i at ændre det område, og Campus skal jo bestå af flere ungdomsuddannelser, og vi vil gerne have et egentligt ungdomsuddannelsesmiljø i vores kommune… og der er gymnasiet jo altså et omdrejningspunkt, kan man jo sige…

Ja, ja, fint!

Ja… det synes jeg, at det har! Øh… som sagt har jeg jo været det i atten et halvt år, så det er jo… jeg joker jo med at sige at jeg cirka halvvejs nu (griner)… måske er jeg lidt over halvvejs… men det har jo ændret sig af mange årsager… da jeg kom til i 2006, der havde mit parti fire mandater i byrådet ud af en-og-tyve og var parlamentarisk meget, meget svag… så har jeg åbenbart gjort det godt… så jeg er blevet parlamentarisk stærkere og stærkere gennem årene - det ændrer jobbet i selv! At man går fra ikke at vide om man har flertal til at vide at man virkeligt kan sætte sig for bordenden og man stadig inddrager andre partier, men man virkelig kan sætte en retning, ikke? Jobbet har ændret sig fra at være… ja, altså… også på grund af det her fra at så at sige overleve her og nu… til at jeg jo nu her tænker meget mere langsigtet… altså ud over den her valgperiode… som borgmester kan man ikke udrette ret meget på en valgperiode, men over årene - hvis man sidder flere år - og du sætter en retning og du holder en retning, så kan du jo faktisk forandre din kommune, ikke? Så jo… så har jobbet også ændret sig fordi, at kommunen er inde i den udvikling som kommunen er inde i… altså der nye dagsordener… det er meget store dagsordener, vi arbejder med… der er de her udsatte boligområder, der jo, har været en hæmsko for kommunen, altså uanset respekten for dem, der bor der, ikke? Men… men… ja… Altså det går jo meget bedre nu! Men igennem mange år har der været store udfordringer, for eksempel i Taastrupgård… der har været skyderier, og alt muligt - bande ting og sager dernede… der har været en overgang, hvor der blev sat ild til containere, og der blev ringet til brandvæsnet - og da de så kom, så blev de angrebet med brosten… altså, det har virkeligt været slemt… og når det omtales i medierne, og det hedder Taastrupgård, så ”Taastrup” (griner en smule)… altså ved det hed ”Gård”, så havde det ikke været en direkte association til Høje Taastrup, men ”Taastrup” er lidt svær at komme uden om… nå, ja, men det har stor betydning for kommunen, altså både i forhold til hvordan er vores sammensætning socioøkonomisk, men jo også hvordan sådan altså nogle ville være skræmt væk af at flytte til Høje Taastrup, fordi vi har de udfordringer, vi har… så jobbet har ændret sig, fordi vi jo nu er inde i en proces, hvor vi simpelthen prøver at tage altså… i stedet for bare at arbejde med sociale udfordringer - prøver at få folk i job og alt muligt andet - så prøver vi at lave de der grundlæggende opgør med strukturerne i de her områder… så vi kan vende dem til at være normale boligområder… det er en ting. Så er det jo næste, at hvis man kigger ud ad vinduet (det kan godt være lidt svært for læseren at se, men man kan prøve at forestille sig det), så kan man jo se den ene af vores to store bygningsudviklingsområder, det er jo også noget, der ændrer jobbet for mig… at arbejde med sådan noget… det gør jo mit jobindhold anderledes, ikke? Du kan sidde i en kommune og være borgmester, der er ikke nogen store projekter og så videre, så er det lidt driften, som du tager dig af og har med at gøre… og gøre borgerne glade, og sådan noget… men det her er jo en forandring på den store klinge, så det ændrer jo også jobbet. Men det er her i nærheden, kan man jo sige… og så også vores regionale frihedsområde, hvor vi jo har haft nogle mislykkede forsøg… men hvor det nu ser ud til at DBU flytter til med nationale træningscentre… og hvad har vi…? Så over årene er jobbet blevet mere og mere spændende, fordi vores kommune nu tilfældigvis er i den fase, hvor vi udvikler os rigtig, rigtig meget

Jeg tror… jeg tror faktisk, der er mange gode ting ved arbejdet, men det jeg faktisk tror, jeg synes er sjovest er nok i virkeligheden mødet med børn. Altså… øh vi har… sådan et demokratiarrangement for daginstitutionsbørn, som kommer op på rådhuset, og øh så skal de opleve noget omkring demokrati… og det er jo svært i den højde… i børnehøjde, men for eksempel skal de rundt på flere forskellige stationer - en af dem er at de skal stemme om hvilken sang, de skal synge til sidst - og når vi så har afslutningsarrangementet, så er det simpelthen valgkamp… så kan det lykkedes at piske en valgkampsstemning op… vi har stemmerne, som vi putter ned i sådan nogle store kupler, og så kan man følge med i hvilken sang fører og sådan noget, og så til sidst udråber jeg en vinder. Og så er det sådan YEAAAAAAAHHHH, det synes jeg er enormt fedt… det der med at man kan få børn med på det… og så er der også en station, hvor jeg står og fortæller røverhistorier om borgmesterportrætterne, og den forsvundne borgmesterkæde og sådan noget… det er jo også enormt sjovt… det der møde kan jeg godt lide

Jeg tror, at det største øjeblik stadigvæk er… ved mit første genvalg, lige op til kommunalvalget i 2009, der kørte Berlingske tidende nogle afsløringer af mig, og det handlede om Taastrupgård, og det mente, at jeg havde løjet om Taastrupgård, og tegnet et skønt maleri om Taastrupgård osv. ikke…? Og at virkeligheden var en anden…

Altså det var et karaktermord, de lavede på mig! Hvor, over mange dage, de udgav store helsidesartikler osv.… og det skabte så meget medierøre, at alle mediekommentatorer havde regnet med at jeg var færdig som borgmester… jeg sad der med de fire mandater, nogle partier prøvede at få udnyttet det her til selv at få en gevinst, ikke? Men mit største øjeblik var så da så i virkeligheden stemmerne blev talt op der i 2009, og i stedet for at blive udraderet, så gik jeg fra fire til ni mandater… det gik fuldstændig den modsatte retning, af hvad, alle kommentatorerne havde sagt, så det var virkeligt et stort øjeblik

Jo, jeg har jo sådan et socialkonservativt udgangspunkt… det er jo det, som jeg kommer af… jeg kommer jo fra en og er rundet af en politiske interesse som konservativ, og det fylder selvfølgelig noget og er noget, man har med sig i rygsækken, når man arbejder med politik, men nu er kommunalpolitik en del mere pragmatisk.

Altså… min mærkesag for Høje Taastrup er i virkeligheden et par ting… vi er en kommune, som er socialt udfordret udover gennemsnittet, men vi har også udviklingsmuligheder langt udover gennemsnittet. Så min helt afgørende mærkesag er at vi skal tage livtag om de sociale udfordringer… og få udnyttet det fulde potentiale af vores udviklingsmuligheder, sådan at vi bygger os stærkere, så vi får løftet os fra at være denne socialt udfordrede kommune til at vi får lyst vores sociale udfordringer… kombineret med… jeg er jo gået til valg to gange med det slogan, der lyder ”Danmarks bedste hverdagskommune - også weekenden”, altså vi skal være en kommune, der tilbyder det gode hverdagsliv, altså vi kan aldrig konkurrere med Nordsjællands kommuner på havudsigt og rige naboer, og sådan noget - vi kan tilbyde noget andet - vi er tæt på København - vi har mange kvaliteter - vi har god infrastruktur, osv. Og vi skal stå på tær for at tilbyde at her kan man leve det gode hverdagsliv… ja, det er det, som jeg tror, at jeg vil sige…

Det oplever jeg som helt uproblematisk. Det handler i virkeligheden meget mere om personlige relationer, vil jeg sige, jeg arbejder jo og er selvfølgelig allieret med nogen i byrådet. Jeg har jo en alliance med Dansk Folkeparti, og jeg har en alliance med de Radikale Venstre, det kan man i sig selv sige: kan det lade sig gøre? De to partier er jo vidt, milevidt, fra hinanden… vi har et fortrinligt samarbejde og det er helt uproblematisk! Og så er der nogle gange, hvor vi må sige: her kan vi ikke blive enige, så siger vi så, at vi er enige om at være uenige. Så er der oppositionen… altså der er jo selvfølgelig nogle i byrådet, der rigtig gerne vil være borgmestre i stedet for borgmesteren, sådan er det jo - det er en del af jobbet - at der sidder nogen, som du skal prøve at samarbejde med - men som i virkeligheden har et ønske om at du ikke skal lykkes, fordi de gerne selv vil have det her kontor, ikke? Det kan være lidt specielt… men som reel fungerer det også fint, synes jeg, men der kan være tider, hvor det strammer lidt til, ikke? Op imod et valg kan det være rigtig svært… det kan det… men jeg har som altovervejende udgangspunkt ikke nogen problemer med at arbejde sammen med folk, der har en anden politisk overbevisning end mig. Jeg er jo også engageret i Kommunernes Landsforening, i det her løn- og personaleudvalg, som handler om løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte generelt… der er min næstformand socialdemokrat, og vi har simpelthen et fortrinligt samarbejde, og ser utrolig ens, i virkeligheden, på mange ting… så uanset om man har politiske forskelle, så kan man sagtens have et godt samarbejde… og så vil jeg sige, at vi også har medarbejdere her i huset og de er jo også ofte interesseret i politik, og hvis der er en medarbejder, som jeg skal arbejde tæt sammen med, som måske endda tidligere selv har været politisk aktiv eller noget eller egentlig er tilhænger af et andet parti, så er jeg revnende ligeglad… jeg vil hellere have en dygtig socialist, end en uduelig konservativ at arbejde sammen med - nu er konservative ikke som udgangspunkt uduelige, vel? Men du forstår hvad jeg mener… men det betyder ingenting for mig der, hvad baggrunden er, man skal bare være dygtig

Altså, er det partiet lokalt eller generelt/landspolitisk?

Jo… altså lokalt, så synes jeg jo… har vi forandret os? Det har vi jo holdningsmæssigt, man er nødt til holdningsmæssigt… - en ting er at man har nogle kerneværdier - men konservatismen er ikke en ideologi i modsætning til liberal-ismen og social-ismen, som har en forestilling om et færdigt ideal samfund, og at når er man er noget derhen, så er alting godt… der er konservatismen i virkeligheden i udgangspunkt mere nogle værdier, som tager afsæt i det samfund, som du er i, og derfor må det, du mener, også afspejle det samfund, du er i, kan man sige… lokalt har vi flyttet os fra at være, tilbage i 97, førte vi kommunalvalg på en meget, meget anti-indvandringslinje, altså sådan lidt der hvor DF står i dag… de er vi jo et helt andet sted i dag… der er mange indvandrere, der stemmer på mig, og altså… vi er ikke imod nogen befolkningsgrupper, tværtimod, så arbejder vi for alle dem, der bor i vores kommune… vi er også blevet mere socialkonservative gennem årene, vil jeg sige, men det følger også generelt at når man er borgmester og har flertallet, bliver man også nødt til at kigge ud ad vinduet og ud på de udfordringer, som man sidder med… så kan man ikke bare sidde og have en eller anden ide om, hvordan tingene burde være - så må man også forholde sig til virkeligheden. Og i en kommune som vores, med sociale udfordringer, så er man også nødt til at tage farve af det på en eller anden måde

Ja, det har jeg! Tilbage i 2014 da vi skulle have ny partiformand - for de konservative - så havde jeg overvejelsen… og jeg havde også gode muligheder for at blive det… og jeg valgte… jeg brugte rigtig lang tid på at mærke efter… der var brug for at der skete noget for mit parti, det gik utrolig skidt, men jeg valgte, at det kunne jeg simpelthen ikke… jeg havde ikke lysten til det… og jeg tror ikke, at jeg ville egne mig til det miljø, der er på Christiansborg, som er meget mere sav og rundsav på albuerne, og min kærlighed til de projekter, der er her, var for stor. Så derfor gik jeg ud af det projekt, og det blev så Søren Pape, der blev partiformand… og jeg kan sige det nu - jeg ødelægger ikke noget ved at gøre det nu - jeg var faktisk nærmere på at blive formand end han var, men nu blev han formand, og han blev en god formand!

Nej, det er jeg ikke! Jeg er ærgerlig, valgdeltagelsen er jo ringe i Danmark, og den er endnu dårligere her… og det er jo så på… jeg kan på en eller anden måde godt forstå det… altså det virker jo fjernt det der Europa-Parlamen, men de træffer bare mange beslutninger, som har betydning - også for os! Altså mange af de ting, som vi behandler i byrådet, har i virkeligheden rod i beslutningerne, der træffes i Bruxelles, så det er nærværende for os - det er så en ting, det kan jeg godt forstå, hvorfor folk kan have det svært med at forholde sig til. Men nu med de geopolitiske situationer og de sikkerhedssituationer, vi er i, der har vi bare meget mere brug for EU, end nogensinde før. Vi har simpelthen brug for at vi europæiske lande står sammen. Vi har brug for at være stærke overfor Rusland og i forhold til Kina - og i forhold til USA… men altså vores sikkerhed lige nu er truet, kan man sige, hvis Putin lykkes med det, han er i gang med i Ukraine, så stopper han jo ikke der! Altså så bliver det næsten jo at han vil se om han kan udfordre NATO. Hvad hvis han nu lige tage en lille bud af et af de baltiske lande, vil vi så virkelig gå i krig med Rusland på det? Og hvis vi ikke vil, så smuldrer det hele. Han vil udfordrer det, og gøre noget for at se, hvad, der sker. Så EU er vigtig… altså nu er EU ikke en militærorganisation, men EU og NATO hænger jo ligesom lidt bare sammen. Og den hjælp vi kan yde igennem EU til Ukraine nu i krigen og økonomisk og også efterfølgende i genopbygningen er bare utroligt vigtigt… altså EU er en institution, der også kan det, at den kan værne om de fundamentale frihedsrettigheder, der er fundamentet til at man lave et frit liv og få lov at tænke og tro som man vil… og derfor er jeg virkelig ærgerlig over at valgdeltagelsen bliver lav, når jeg i virkeligheden synes, at det burde være så synligt for alle, at det lige nu er vigtigere end nogensinde! Så glem altså de krumme agurker og alt muligt andet pladder, som har været igennem årene, som fylder alt for meget… men på de store linjer er EU så vigtigt… en gang imellem træffer de nogle dumme beslutninger, men det gør folketinget også! Jeg løsriver ikke Høje Taastrup Kommune fra Danmark fordi folketinget træffer en dum beslutning en gang imellem… nå ja, du havde vist noget at sige…

Ja, med, hvad hedder det… store bogstaver. ”J”, ”A” med store bogstaver, det vil jeg! For mig… jeg er måske også lidt nørdet… men jeg er jo sådan en, der kan finde på at sidde og surfe på kanalerne på tv’et, og så kommer jeg forbi folketingstv, og så kan jeg kan komme til at sidde og se et samråd… det ved jeg jo godt, der ikke er mange, der gør… men jeg synes, at politik er meget spændende, og jeg vil anbefale politik de nye elever… ja, det ville jeg! Uanset… altså man skal finde ud af hvor man er holdningsmæssigt… men det kan give en rigtig, rigtig meget at være med i politik… for mig har det også givet noget personligt… jeg har jo været… da jeg var yngre… har jeg været mega, mega introvert, og mega genert, hvor det også har været en hæmsko, og begrænsninger for min livskvalitet. Og det, som politik har givet mig at bringe mig i nogle situationer, hvor jeg hele tiden bliver udfordret på det der… fordi jeg havde lyst til politik, men havde stadig den hæmsko… men hver gang, du så at sige, bringer dig ud af din komfortzone og ind i noget som er utrygt, flytter du dig en lillebitte smule… og når du så gør det tusind gange bliver det til meget… så politik har givet mig noget meget personligt… også i forhold til personlig udvikling