For første gang i næsten to måneder var der elever på HTG! Der var både gamle ansigter, men også nye ansigter. Der var glæde, der var begejstring, men der var også nervøsitet, bekymring og måske endda en anelse frygt. Hvordan kommer året til at gå? Det er et spørgsmål alle kunne stille sig, ikke kun de nye elever, der nok ikke helt havde fanget hvad det var HTG overhovedet gik ud på endnu, men også nyere elever, der måske ikke en gang havde prøvet at gå op i klassetrin. Hvad hvis alt gik galt? Har Beck ret i at vi lever i et risikosamfund, hvor der hele tiden er risiko for at der kan ske en katastrofe!? Alle de spørgsmål gik igennem hovederne på eleverne, men heldigvis blev man mindet om alt det gode i verden, da der op på skærmene kom det ene velkendte ansigt efter det andet. Lærere alt fra it-Kim til Morten (!) viste deres tand bisser frem (til tider en lille smule skræmmende, men frygt skal man også føle en gang imellem). Det var en fryd i øjet. Og hvis det ikke skulle være løgn, så spillede de sgu kraftedme også Friends-melodien samtidig med. Alt klapperiet i begyndelsen manglede dog umiddelbart, men det var inden det gik op for os, at det var It-Kim, der skulle stå for at klappe. Altså hvis man havde nogen som helst tvivl om at det skulle blive et godt år, så havde man det i hvert fald ikke længere.

Da elevernes kampgejst blev neddæmpet en smule, kom rektor Ida frem med et smil og begyndte en tale. Der skulle nok være mindst en elev og i hvert fald tre lærere, der fældede en tåre. I hendes tale snakkede hun om alle de ting vi alle sammen havde tænkt. Hun talte om nervøsiteten, spændingen, begejstringen, entusiasmen, men også håbet og forandringen, og hvor meget hun holdt af alle sine elever, nye som gamle.

Hvis man blev rørt af at se lærerne på skærmen, ville man nok blive endnu mere rørt, da samtlige lærere- selv de allermest generte og sky - i fællesskab gik op til scenen, for at synge en sang til alle eleverne. Sangen mindede lidt om en anden sang, men teksten viste tydeligt deres store kærlighed til det at undervise og give viden videre.

Sikke en måde at begynde på! Det kan næsten kun blive godt! Og vi forventer selvfølgelig at I vil læse med fremover, når vi beretter om alle de HTG-samlinger, der kommer i fremtiden.