htg-nyt
Verdens længste HTG-samling
18 punkter, én samling. Kan HTG mon klare det?
Dagens program på storskærmen. Og de lavede endda fejl - der var endnu flere punkter, som bare ikke stod der.
Svaret er ja, vi klarede det. Vi nåede faktisk det hele på 35 minutters tid, som er ret imponerende. Hvis man dividerer de 35 minutter med de 18 punkter, så svarer det til ca. 2 minutter per punkt, og det er ikke altid let at formulere sig på 2 minutter.
Nå ja, undskyld jeg lige ødelagde alt den spænding underrubrikken ligesom byggede op. Det er det vi i branchen kalder for ”clickbait”. Jeg skal jo ligesom bevise at jeg er den bedste skribent på skolebladet, og det kan jeg kun gøre ved at maksimere de der små grå tal på mine artikler, der hedder ”visninger”.
Anyways.
Fællessang

”Kan vi virkelig nå en fællessang?”

...tænkte alle elever kollektivt, for man var godt klar over det proppede program. Men det er tradition, så det er vel ikke til at komme uden om. Vi sang ”Septembers himmel er så blå” med det velkendte twist, at hver gang der blev sunget en farve, skulle man klappe, og hver gang der blev sunget et dyr, skulle man hoppe op fra sin stol.
”Ej,” blev der sagt enkelte steder, men jeg synes nu det var meget sjovt. Og det virkede også til at langt de fleste var med på den. Alligevel var der undervejs en smule forvirring - det var først og fremmest grammatiske misforståelser (der blev altså sunget om et frø, ikke om dyret), men sangen satte så også gang i det nærmest filosofiske spørgsmål, om en bonde et dyr eller ej… Det er jo stof til eftertanke.
Nå, men ellers gik det fint og lød godt.
Høje-Taastrup Kommune - Artable og RESTAGE
Så kom Høje-Taastrup Kommune op, eller de ”unge kultur... folk,” som Vibeke kaldte dem. Det var to forskellige mennesker, der havde to forskellige programmer omkring kultur og kunst for unge, de gerne ville fortælle om hver især.
En QR-kode der aldrig blev scannet...
Først var det Sune, der oftest befinder sig nede i skateparken mellem CITY-2 og rådhuset, som der desværre ikke var mange der kendte til. Han prøvede sig lidt ad med, om nogle blandt publikummet måske stod på rulleskøjter, skateboard eller løbehjul, men det var der heller ikke mange der gjorde. Men Sune gav ikke op! ”Jeg vil i hvert fald gerne lige bede jer om at sluge den der QR-kode” (dvs. scanne,) sagde han og pegede på den kæmpe QR-kode på skærmen, men til hans skuffelse fik han at vide, at ingen har deres telefoner med til samlingen. ”Okay men øhhh... det ved jeg ikke 🤷,” sagde han så. Tredje gang var ikke lykkens gang for Sune, men der var alligevel håb, for han fik nemlig at vide, at det hele bare kunne blive sendt ud til eleverne på Lectio...
Men fjerde gang var vist heller ikke lykkens gang, for flere dage efter samlingen er der stadigvæk ikke kommet noget ud på Lectio. Undskyld Sune. Vi har svigtet dig.
Uanset hvad fortalte han om projektet Artable, som både byder på skate-lounge, kunstudstillinger, tegneworkshops og hvad enden man ellers har lyst til.
Derefter kom Rasmus op og modtog en halvforvirret men alligevel voldsom klapsalve, der nok både var rettet mod ham og lidt forsinket mod Sune. Han fortalte om projektet RESTAGE, som forsøger at skabe værktøjer til at øge repræsentation på koncertsteder, og som godt kunne tænke sig nogle flere unge ved deres spillesteder. Han tilbød derfor eleverne magt (så at sige) til at kunne vælge deres egne kunstnere ved spillestederne og fortalte derudover om nogle workshops, hvor man som ung kan lære en masse om hvordan man arrangerer koncerter.
Klimaudvalget
Klimaudvalgets med deres flotte slide
SÅ kom Rebecca fra 2u og Sigrid fra 2z op. De repræsenterede klimaudvalget og fortalte først og fremmest om et kommende skraldeindsamlings-arrangement på HTG i uge 37, hvor man nemlig kan gå rundt og samle skrald rundt omkring i Høje-Taastrup - alene eller i en gruppe. Den som samler mest skrald (dvs. med den højeste vægt) kan vinde en præmie til sig selv eller sin gruppe, nemlig biografbilletter. Juhu!
Derefter fortalte de om klimaudvalget helt generelt, som jo er et udvalg der prøver at informere elever og lærere på HTG om, hvordan man kan gøre en forskel for klimaet. Alle interesserede blev så invitereret til at deltage til klimaudvalgsmøderne, med særlig vægt på, at det er totalt ’loose’ og at man sagtens kan komme én gang og så lade være med at komme en anden gang.
Der blev klappet fra alle sider, men det blev hurtigt afbrudt af et ”ups” i mikrofonen, for klimaudvalget havde lige glemt at fortælle om det praktiske angående ’skralde-arrangementet’ (måske skulle jeg kalde det noget andet...) Klimaudvalget vil nemlig stå ved forskellige boder og uddele handsker og poser til folk til skraldeindsamlingen, så man ikke bliver nødt til at lægge det hele i sin skoletaske. Thank god!
Pant
Maria kom op og gav en kort besked omkring ”skrald, der også er penge værd,” det vil sige pant. Hun (og formentlig også resten af personalet) var ærgerlige over, at pant-boksene på gymnasiet ikke bliver brugt særligt meget, og at en masse pant bare bliver smidt i skraldespandene. Og det er jeg sgu egentlig også, for pant-penge går nemlig til HTG’s trivselsfont, som på mange forskellige møder sørger for, at vi alle sammen har det godt her på skolen. Smid pant i pant!
Kulturdag
Så kom Maria op! Igen. Og fortalte at kulturdagen vil blive afholdt igen i år, og at de vil gøre det endnu bedre i år. Hun henviste så til det slide hun havde lavet, men den fandtes ikke. Som i, der var sket en eller anden fejl med planlægningen, så de havde glemt hendes slide. Og hendes var ikke den eneste, så man må nok konstatere at arrangørerne af samlingen har haft rimelig travlt den her gang.
Nå. Men, det betød at Maria ikke kunne huske datoen på det kommende første møde, hvor man kan komme og være med til planlægningen af kulturdagen hvis man altså er interesseret. Hun kunne kun huske at det var næste uge. Hun kunne heller ikke sige noget om hvad kulturdag helt konkret går ud på, men det er kun fordi det er alle dem, der er med til at arrangere det, som skal beslutte den slags! Og det er altså eleverne. Så kom til mødet, hvis I er interesseret! Hvornår det så end er...
Introfest
På det her tidspunkt var frokostpausen allerede gået i gang, så der kom ekstra fart på.
Husk at købe jeres billetter på Safeticket!!!
Chafik fra 3u kom op og reklamerede sammen med Maria for introfesten d. 13/9 kl. 19. Han fik fortalt en masse om introfesten, hvor ICEKIID jo kommer, og fik så også trukket et tilfældigt navn ud fra en pulje, hvor den heldige vinder fik sine penge tilbage for billetten til festen. Og han trak… Melina fra 4s!
Vent øhh, hvad? Hvordan fik de lige trukket navnet på en elev, der blev student sidste år? Nå men de trak i hvert fald igen, og det blev Sam fra 1u, og så var alt godt igen. Tillykke Sam!!1!
Besked fra Inge
Inge kom så op og gav en kort men vigtig besked om nikotin-indtag. Beskeden gik selvfølgelig på, at det er forbudt på HTG at indtage nogen som helst form for nikotin (rygning, snus, osv.) i skoletiden. Ikke meget mere at sige.
Skolerådet
Jeg glemte at tage billeder til resten af samlingen. Det her er en grågås.
Marius fra 2s trådte nu op ved scenen i alt sin pragt og fortalte kort, at der snart ville være skolerådsmøde, men præcist hvornår ved man ikke. I hvert fald skal hver klasse derfor vælge 2 repræsentanter til skolerådet, så vi kan have et velfungerende demokrati på gymnasiet!
Spilcafé
Så kom der tre lærere(/personale) og fortalte om spilcaféerne på HTG, som på det tidspunkt var særligt relevant, siden årets allerførste spilcafé jo lå samme dag som HTG-samlingen. Der blev fortalt generelt om hvad det er for noget, hvor det foregår henne, hvad der foregår, hvilke spil man kan spille, og sikkert også alle mulige andre hv-spørgsmål. Og så var der også enkelte spørgsmål fra eleverne, som selvfølgelig blev besvaret. Jeg kan ikke huske hvilke spørgsmål, men det var sikkert også hv-spørgsmål.
ASF/SAFE-udvalget
Nikolaj fra 3s kom så op og fortalte om ASF/SAFE-udvalget - en besked der selvfølgelig kun er relevant for én, hvis man går i ASF/SAFE-afdelingen, men det gør det ikke mindre relevant for de elever som det er relevant for.
... Hvad?
Anyway, Nikolaj fortalte at ASF/SAFE-udvalget holder månedlige møder som man kan komme til helt frit (a la det klimaudvalget fortalte) så længe man er elev i afdelingen. Udvalget står for arrangementer kun for ASF/SAFE-afdelingen og fungerer samtidig som et slags skoleråd for ASF/SAFE, hvor man altid bare kan komme og være med til et møde hvis man har noget som helst man gerne vil have ændret på i afdelingen eller lignende.
Skolebladet HTG-NYT
Nu kom skolebladet på banen! Og skolebladets to repræsentanter til denne samling var ingen andre end HTG’s svar på Marcus og Martinus, nemlig Marcus og Marius (fra hhv. 3s og 2s).
Hvis du læser den her artikel ved du nok godt allerede hvad skolebladet er... Men alligevel: kort sagt blev der fortalt om at en gruppe elever sidste skoleår fik hjælp fra Inspiratorium til at oprette et online-skoleblad til HTG, og der blev så fortalt om alt det forskellige man kan læse inde på HTG-NYT.
De opfordrede også alle elever på gymnasiet til at kontakte skolebladsgruppen på Lectio hvis man gerne vil være med på redaktionen eller hvis man gerne bare vil skrive en artikel eller lignende. (Man kan desuden også skrive til på Lectio hvis der er noget som helst andet, f.eks. fejl på hjemmesiden.)
Et punkt skolebladet selvfølgelig glemte at nævne er, at der på HTG-NYT er forsøgt at skabe overblik over alle kommende begivenheder og aktiviteter på HTG. Dem kan man finde under ”aktiviteter”-kategorien, men man skal selvfølgelig huske altid at dobbelttjekke de officielle datoer et andet sted (hvis nu vi laver en fejl!)
Bogklub
En mystisk mand iklædt en sort hat kom nu op på scenen. Han kunne godt lidt forestille Marius fra 2s, men det er stadig uvist hvem det egentlig var. Han ville i hvert fald fortælle, at han har startet en bogklub til alle på skolen der skulle være litteraturinteresserede. I denne bogklub bliver der både diskuteret klassikere som Twilight og After men også andre værker som Krig og fred og Five Nights at Freddy’s-serien. Bogklub-møderne er åbne og kommer bl.a. til at ligge på ”aktiviteter”-siden her på HTG-NYT.
HTGaming
Så kom IT op! Vent... Nej de gjorde ej...?
Nej, i stedet blev der sat en mystisk video i gang oppe på storskærmen. Og selvom det er ret svært at formidle en video over tekst, så må du altså tro mig når jeg siger, at det var noget af et mesterværk. Videoen reklamerede for HTGaming-arrangementet, som IT afholder her den 27. september efter skoletiden, hvor man kan komme op på lærerværelset med sin computer eller andre konsoller og så bare game den løs! (undskyld)
Så kom til arrangementet, uanset om du er noob eller pro! Bare du ikke rage-quitter! (undskyld)
Frivillig musik
Jan trådte op og fortalte, at hver tirsdag efter skole vil der være frivillig musik med ham i lokale B113. Som navnet antyder, spiller man musik med andre elever, og det er frivilligt om man vil komme. ”Men vi ser da gerne at I kommer igen hver tirsdag,” tilføjede Jan, selvom det er frivilligt. Det handler nok bl.a. om, at man i frivillig musik øver sange på tværs af flere omgange, så det kan jo være lidt problematisk hvis der lige pludselig mangler en trommeslager... Men alligevel plejer Jan at kunne løse problemerne!
Frivillig billedkunst
Derefter fortalte Vibeke om frivillig billedkunst hver mandag efter skole, hvor man kan komme og lave billedkunstprojekter alene eller med andre. Det kunne f.eks. være, at man gerne vil lave noget udsmykning til skolen, eller (tilføjede hun med en lav stemme) hvis man ikke helt er blevet færdig med noget i billedkunst-timerne.
Musical
Næstsidst (men ikke næstmindst) kom Birthe op og fortalte lidt om HTG’s årlige musical, som selvfølgelig bliver holdt igen i år. Arbejdet på dette års musical starter allerede meget snart, så derfor ligger det første informationsmøde allerede mandagen efter samlingen, som man kan komme til hvis man er interesseret. Birthe understregede så, at det er et informationsmøde, og det vil sige at man sagtens kan komme bare for at ”smage på det,” hvis man altså ikke er helt sikker på om man vil være med.
Vindere fra badesøen
Og med det sagt rejste folk sig fra deres sæder og løb sultne op i deres klasser eller mod kantinen for at få noget frokost. Slut!
Nicolas fik lov til at give den afsluttende besked til dette kæmpebæst af en samling, og den besked (som var lidt mere end bare en besked) gik ud på at kåre vinderne fra turen til badesøen, som mange havde været med til to uger inden samlingen. Vinderne kunne vinde en bowlingtur til deres klasse, og ”for første gang i historien!” sagde Nicolas, ”var det uafgjort,” som betød at der var to vindere! Og det var... *trommehvirvel* 2m! Og... *yderligere trommehvirvel* 2p!
Og med det sagt rejste folk sig fra deres sæder og løb sultne op i deres klasser eller mod kantinen for at få noget frokost. Slut!
HTG lige efter samlingen. Ser ud som normalt. Men med flere stole.