htg-nyt

Historien om den 8. maj

En helt normal dag, vi fulgte rutinen, men afbryd vores fag, for at mødes ved kantinen…

Af Marcus Færk Henriksen
10. maj 2024

<i style="color: #444">Billederne i denne artikel er genereret kunstigt.</i>

En onsdag var der samling på HTG Det er sandt, siger jeg dig, for jeg så det ske Men forløb denne samling blot helt normalt? Endte den lykkeligt? Eller katastrofalt? Den startede i hvert fald som en hver anden Og den skinnende stjerne, altså IT-manden, Sagde: ”Kom mine elever! Kom I bare nærmere!” Så folk droges mod ham, som var de natsværmere

Første kapitel: Fællessang

Da Vibeke kom, blev der i salen tyst ”Vi skal synge en sang, vi elsker at høre!” Hun var blot en silhuet, for bagved var der lyst Men ikke desto mindre spidsede alle ører Det var HTG’s sang, der skulle synges i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Kanon_(musik)" target="_blank">kanon</a> Altså med stemmer i lag, og af dem var der tre Men det er fejlet før - vil det lykkes i dag mon? Selvfølgelig! For os er det slet ingen sag

Så Jan tog sin plads Ingen guitar, ingen bas Bare Jans klaver For hvem har brug for mere? Og for hver akkord Fløj vor sorg langt bort Og mange stemmer små Det blev stort at høre på

Andet kapitel: IT-Kim

Så blev det slut med harmonien For Kim kom op og kiggede herned Han tav vores stemmer og gav os sin Der var nemlig en gammel men vigtig besked: <p style="text-align: center">”Hvis I ikke kan Jeres Uni-login, så Kom op til IT”</p>

Men Kim fornemmede der skulle mere til For det her er noget som ingen må misse Han frygtede nok, at folk spillede spil Eller var distraherede af hans skaldede <s>@*!$</s> <p style="text-align: center">”I skal bruge det Ellers kan I ikke gå Op til eksamen”</p>

Sådan talte han, og det var alvorsord Vi stivnede af frygt og savnede alle vores mor Men Kim vendte stemningen fra syd mod nord Som styrede han på dette skib vores ror For han kom med en glad og dejlig besked: ”Til eksamen må I gerne høre musik!” Men med ét forbehold, som vi jo alle ved: ”I skal bare kunne høre det offline, ik?” Så blev det færdigt! Eller det troede vi… Men Kim havde også et punkt B: Hans afdeling vandt nemlig IT-grandprix! Sikke et højt bjerg, IT besteg Og folk klappede vildt, men hurtigt lærte de At konkurrencen kun var på HTG…

Tredje kapitel: Galla-vindere

”Apropos konkurrencer,” sagde Maria ”Nu vil jeg altså også tale til jer Omkring dette års <a href="https://www.htgnyt.dk/artikel/htg_15d4f78" target="_blank">HTG-gallafest</a> Og om hvem folk stemte på var allerbedst”

Den første kategori, altså årets entré, Blev helt uden nogen tvivl vundet af: <p style="text-align: center">3.s, som i en lang følge fløj med fuld fart fremad Iført flerfarvede firkantede figurer, Selvfølgelig de forskellige firhjulede favoritter Fra filmene, flere folk finder så fantastiske</p>

Dernæst blev det årets pæneste klasse Og der var én, som stod frem blandt en masse: <p style="text-align: center">2.p, hvis glamourøse gyldne galla-gemakker Hvori selv gulvene glimtede ganske graciøst, Gjorde grin med andre gråhvide gabende gymnasielokaler Der garanteret godt gad grænse til sådan guddom</p>

Selvfølgelig kom vi også til dette års kjole Der var ikke mange stemmer, men trods alt nogle Og folk syntes bedst om Jasmin fra 3.y Hvis kjole var elegant og nok ganske ny Blandt herrerne skulle der også vælges årets suit Og her var alle enige, der var slet ingen disput Om at vinderen var Denzel fra klassen 3.k For det så bare godt ud, det han havde på Den sidste kategori hedder årets par Det kan dog diskuteres, om vinderne <i>egentlig</i> var? For de sad ikke oppe i karet eller på hest Faktisk kom de slet ikke sammen ind til fest Men de har nok bare et ry, disse to især: Elif 3.y og Muhammed 1.r

Fjerde kapitel: Sangskriverworkshop

Nu nærmer vi os enden på denne her omgang Men vi mangler stadig høre en enkel elevsang Det er et ægte mysterium, dens præcise omfang Så med lup i hånden må vi se på dens samklang ”Dette værk er en enkel mands idé Det er skabt af Daniel fra klassen 3.t ’Vile’ er navnet på denne sang” Siger Jan, og så går vi ellers i gang

Og uvante harmonier Plantes i vor ører Men en forståelse spirer Og vi begynder at høre Og nikke med hovedet Og stampe med en fod Det var ikke hvad vi troede Men vi mister ikke vores mod

Så slutter sangen, og så smutter mange Den delte vandende, men var musisk dannende Og samlingen er slut, og ingen blev skudt Altså havde denne: en lykkelig ende

htg-nyt