Ja, jamen jeg er politisk ordfører og sundhedsordfører for moderaterne og laver jo politik til daglig. Jeg er oprindeligt læge, jeg har arbejdet som læge i en del år og har også forsket, men nu er det ligesom blevet det sundhedspolitiske der har mit store fokus.

Altså det at blive læge generelt, er det det, du spørger ind til?

Altså jeg ved faktisk ikke hvad der startede det… I 8. klasse tror jeg, der var jeg i praktik inde på rigshospitalet - altså du ved, det der erhvervspraktisk man har - fordi min mors veninde var læge, og øh... så følte jeg mig bare hjemme, og jeg synes bare det var megafedt, og jeg synes folk de var så flinke, og at det var så spændende. Og så tror jeg bare jeg tænkte, det er det jeg skal. Jeg skal være læge. Og så gik jeg i gymnasiet og læste medicin og ja… The rest is history, som man siger. *griner*

De største indtryk, jeg har haft som læge, det har været de gange jeg har stået i en akutmodtagelse og har taget mig af en virkelig dårlig patient, som så har fået det markant bedre på grund af det jeg gjorde. Altså, hvis jeg har stået med en der ikke har kunnet trække vejret, som jeg ligesom har kunnet give ilt, og hvor jeg har kunnet afhjælpe at de ikke har kunnet få ordentlig luft. Det er nogle af de oplevelser, der har gjort det største indtryk. Altså den der umiddelbare forskel, man har kunnet gøre for et andet menneske.

Jamen, det er jo så omvendt det samme. Altså, samme situation, når man *suk* ligegyldigt hvad man gør, så er det bare ikke nok. Altså, at folk så ligesom går bort. Det er hårdt.

Altså, det ved jeg jo ikke, for jeg har ikke prøvet noget af det andet, kan man sige. Men jeg synes det har været en hel unik måde, vi har startet moderaterne på. Altså, og det her med netop at det er ”almindelige” mennesker, der er kommet ind på Christiansborg og er blevet politikere. Det er jo det der er formålet med det repræsentative folkestyre. Altså det er jo, at almindelige borgere sidder i et folketing og laver lovgivningen. Og derfor tror jeg bare det er ekstremt vigtigt, at man som parti har et blik for ikke ”bare” at rekruttere professionelle politikere - altså folk der har læst statskundskab og folk der har beskæftiget sig med politik - at det ikke kun er den type mennesker man stiller op til valgene, men at man også prøver at kigge bredere set og at man prøver at få rakt ud til almindelige mennesker, så de også har lyst til at stille op. Og så de også bliver en del af folketinget - fordi jeg tror simpelthen at vi får den bedste lovgivning, hvis vi også har mennesker der sidder i folketinget, som rent faktisk ved hvordan den lovgivning fungerer ude i praksis, ude i den rigtige virkelighed, ude i den rigtige hverdag.

Jamen lige nu sidder vi jo og forhandler en sundhedsreform med vores regeringspartnere. Der er jo forskellige sektorer i vores sundhedsvæsen som ikke samarbejder hensigtsmæssigt nok, og det er det, hele den strukturreform, som vi arbejder for, handler om. Det er simpelthen at skabe øget sammenhæng på tværs. Så det er jo et sted vi helt konkret er i gang lige nu - det er sundhedsreformen.

Altså, i region Midtjylland, der har man jo Center for Bæredygtige Hospitaler, der har et fokus på det her. Jeg ved også at region Hovedstaden er begyndt at arbejde mere med det, men jeg tror simpelthen at der er noget man skal arbejde for mere nationalt set og ikke fragmenteret i de forskellige regioner. Jeg tror simpelthen vi bliver nødt til at have en - altså, om man så skal kalde det en national strategi eller hvad man skal. I England for eksempel, der har de en målsætning at i 2045, der skal deres sundhedsvæsen være CO2 neutralt. Jeg mener simpelthen også vi bliver nødt til at have en form for målsætning i Danmark, så vi arbejder meget mere strategisk med, at det også skal ske i Danmark.

Ja, altså lige nu har vi jo pride uge, og det handler jo netop om mangfoldigheden og ligestilling mellem alle kønnene, og det bliver vi nødt til at have et politisk fokus på i - jamen, jeg ved ikke om jeg skal sige alt hvad vi gør - men jo, i princippet i alt hvad vi gør. Altså hvis man bare helt konkret kigger på sundhedsområdet, så har vi et problem med at kvinders sundhed har været underprioriteret nærmest altid. Hvis man kigger på det historisk set, så den viden vi har i vores sundhedsvæsen i forhold til hvordan kroppen fungerer, hvordan kroppen reager, hvordan vi behandler folk, den baserer sig på mænd. Den baserer sig på hvordan mænd reagerer på medicin og så videre, og det bliver vi nødt til at anerkende - at det er sådan det har været historisk set - og så skal vi arbejde med at få mere viden om hvordan kvinder for eksempel reager symptomatisk på hvis nu de får en blodprop i hjertet. Dér ved vi at kvinder, de reagerer med nogle helt andre symptomer end mænd gør. Men vi kommer stadig til at tænke, at den måde mændene reagerer på, det er ligesom arketypen på hvordan man reagerer. Og det er jo ikke sådan, det er. Kvinderne fylder jo halvdelen af jordens befolkning. Så ja, det er et konkret sted man kan arbejde med ligestilling.

Altså hele den økonomiske politik og hele debatten omkring arbejdsudbud er ikke noget der fyldte for mig som almindelig borger inden jeg gik ind i politik - ikke i samme grad overhovedet som det gør nu. Ikke fordi jeg ikke vidste det var vigtigt, men det, der fyldte rigtig meget for mig da jeg gik ind i politik, det var jo det sundhedspolitiske område. Men efter jeg også er blevet politisk ordfører og jeg også er blevet statsrevisor, så har min horisont jo udvidet sig helt ekstremt. Og der har jeg virkelig fået en anden respekt og en anden forståelse for hele det finanspolitiske i vores politiske agenda.

Ja, du er jo meget mere eksponeret, altså, også som politisk ordfører for den sags skyld. Du bliver jo også lige pludseligt personligt eksponeret. Jeg har jo selv du små børn, og jeg måtte for eksempel tænke over hvordan æhh... Altså, hvad er det jeg poster på de sociale medier? Dér har jeg besluttet mig for, at jeg for eksempel ikke poster forsiden af mine børns ansigter, men at jeg kun lægger billeder op hvor man ser dem enten bagfra eller fra siden, fordi jeg jo i princippet ikke ved hvem der følger med derude. Og vi har jo fået en meget større viden om hvordan man kan manipulere billeder og så videre. Så det er da noget jeg har skulle tænke over på en helt anden måde end jeg skulle, da jeg bare var privatperson, fordi der var jeg jo ikke interessant for nogen som helst mennesker - jeg var jeg jo bare Monika. Men nu er jeg lige pludselige Monika Rubin fra Moderaterne, og så kan der også være en interesse i at altså, at, ja… misbruge mine børns billeder for eksempel. Så det er jo noget jeg helt konkret har skullet tænke over, som har været en - hvad skal man sige - en ulempe, ik?

Ja altså, man har jo det der øh… er der ikke sådan et troværdighedsbarometer eller sådan noget, man har lavet? Hvor man ligesom har sat forskellige professioner op i forhold til hvor meget troværdighed man har til dem. Og så vidt jeg husker så ligger politikere, journalister og bilsælgere nede i bundet, og læger ligger jo helt i toppen. Så det er klart, der er jo noget i forhold til hvor troværdigt man måske fremstår ude i befolkningen. Dér håber jeg så, at ved at jeg er læge og nu er politiker, at jeg så måske ligger et eller andet sted i midten nu og ikke har mistet min troværdighed fuldstændig ved at gå ind i politik.

Altså generelt set, så har vi et rigtig godt sundhedsvæsen i Danmark. Nu har jeg jo selv fløjet for Falck og hentet patienter rundt om i verden, og jeg har set mange forskellige sundhedssystemer og hospitaler rundt om i verden. Og generelt set, så har vi et rigtig godt sundhedsvæsen i Danmark. Men det betyder ikke, at det ikke skal blive bedre. Der er udfordringer - for eksempel med geografisk ulighed i sundhed, og også bare social ulighed i sundhed i Danmark - som vi bliver nødt til at tage ekstremt alvorligt. Og vi har også en udfordring med mangel på arbejdskraft, og vi har også ting der koster flere penge - altså ny behandling og så videre. Så der er ting i forhold til prioritering, vi også bliver nødt til at tale om i det danske sundhedsvæsen, fordi vi kan ikke alt, og vi kan ikke få alt. Men hvis vi ikke bruger de ressource, vi har, på den mest hensigtsmæssige måde, så bliver det kun forværret. Så derfor så skal vi bruge både de økonomiske og de menneskelige ressourcer på den absolut bedste måde. Og det er også derfor der er behov for en sundhedsreform og at vi gør tingene absolut bedst til gavn for patienterne.

Nej, jeg synes ikke jeg har været så - hvad skal man sige - ramt af det. Men jeg ved da at nogle af mine kollegaer herinde, som har meget mere udenlandsk kling med navne og måske også er mørkere i huden for eksempel, at de har haft, altså, nogle virkelig æhh... ubehagelige beskeder, de har fået. Og det synes jeg er et problem. Jeg synes, det er er problem, at nogle mennesker tillader sig at tale så grimt til politikere, fordi politikere er også bare mennesker, og hvis det er at miljøet bliver for hårdt, så får vi ikke almindelige mennesker til at stille op til politik. Så nej, jeg synes ikke jeg har været så udsat for det, men det har jeg virkelig politiske kollegaer, der har været.

Den har været god. Altså det har jo været vores første valgkamp til europaparlamentet, og det har jo faktisk været vores første valgkamp overhovedet med en hel partiorganisation. Altså vi er jo stiftet for ganske få år siden - vi har jo kun lige afholdt vores andet sommergruppemøde i går - så vi har jo ikke ført valgkamp som en sammentømret organisation før. Så det har været enormt lærerigt og virkelig godt, og der har været rigtig godt stemning hele vejen. Men det er klart, der har også været hårdt, det er jo hårdt at føre valgkamp.

Ja, *griner* jeg tror også vi lavede en kampagne på et tidspunkt: ”Hedder du også Lars? Så meld dig ind i moderaterne.” Der tænkte jeg måske, man skulle have lavet en kampagne der hed ”Hedder du ikke Lars? Så meld dig ind i moderaterne.”

Jamen det ville jo være fjollet hvis ikke jeg sagde det var partiformanden - eller vores politiske leder, kalder vi det jo i moderaterne - fordi han er virkelig dygtig altså. Og er jo en mand, der har en ekstremt stor erfaring med politik, men som jo også har formået, selvom han har været i politik i så lang tid, rent faktisk også at holde et ben ude til virkeligheden. Altså Lars er ekstremt god til at tale med fuldstændig almindelige mennesker, og det synes jeg bare er så vigtig, at man formår som politiker, fordi det er for borgerne i Danmark, at man laver politik - det er ikke for ens egen skyld.

Altså at gå ind i politik?

Ja, det vil jeg. Altså jeg synes, at hvis man er ung og interesserer sig bare en lille bitte smule for politik, så synes jeg man skulle melde sig ind i et ungdomsparti. Og det behøver ikke være fordi man køber 100% ind på hvad de mener og tænker og føler, men det er en rigtig god måde ligesom at få snuset til det politiske. Men man kan også sagtens lave politik på mange andre måder. Altså elevråd og fagforeninger laver jo også politisk arbejde. Og sådan noget helt almindeligt som hverdagsdemokrati, altså i en spejderklub eller en svømmeklub eller en anden fritidsklub man nu går i - dér kan der jo også være en forstyrrelse eller noget, hvor man så kan arrangere sig. Altså det er jo også politik! Generelt set, så synes jeg at det er rigtig godt hvis man engagerer sig i det samfund, som man er en del af. Om det så er helt lokalt eller om det er på den større skala - som et ungdomsparti for eksempel - så kan man få virkelig meget god læring med.