Der var engang en pige, der gik på den her skole… faktisk har der været rimeligt mange piger, men nu taler vi altså om en helt bestemt pige! Denne pige var en pænt normal pige, måske ligesom dig, altså hvis du er en pige, hvis du ikke er en pige, så er det nok ikke ligesom dig, og hun mødte ind i skolen hver eneste dag, ligesom hun fik besked på, fik udmærket karakterer, hverken supergode eller superdårlige, bare sådan okay.

Dog kom alt ikke til at forblive normalt hele tiden, det havde også været kedeligt, og hvis det havde været kedeligt, så havde der ikke været nogen grund til at skrive det her lige nu, medmindre man altså godt kan lide kedelige ting, og i det tilfælde: godt for dig! Men ikke for mig – for jeg kan nemlig godt lide spændende og interessante ting!

Det var en kold oktober måned, den var kold fordi det var efterår, men også lidt på grund af alle de mange mørke kræfter, der suser omkring i den periode. Denne lille pige mødte i skolen som hun altid plejede at gøre det, snakkede med sine venner som hun også altid plejede at gøre, men så skete der noget, der ikke var som hun plejede at gøre… det var nemlig halloween, og en af de ting man gør, når det er halloween, er at skære græskar ud, og det skulle de altså til at gøre her på gymnasiet.

Mens alle de andre piger og drenge skar helt almindelige motiver, der hverken var for uhyggelige eller tøssedrengsagtige, så tænkte den lille pige i nogle mere kreative, men også mere dystre retninger. Med hendes kniv skar hun hul på græskarrets hud, så det sprøjtede med græskarblod ud over det hele. Hun førte kniven frem og tilbage gennem dens hud og indvolde, til hun til sidst havde lavet et frygteligt motiv!

Hun aner simpelthen ikke, hvordan hun nogensinde havde tænkt sig frem til noget så forfærdeligt, men på en eller anden måde stod der pludseligt et græskar foran hende, med et motiv, der på mange måder minder om en it-medarbejder, der på det tidspunkt ikke en gang gik på skolen. Hun tog nogle skridt tilbage i ren rædsel for hvad det var hun havde bragt ind i dødes verden. "Den er fin" sagde Jan fra oldtiden, der stod for hele græskarudskæringen, og stillede den væk sammen med alle de andre græskar. Den lille pige træk vejret dybt. Men efter et lille øjeblik glemte hun alt om den kreation hun havde lavet.

Hendes liv var normalt igen. Hendes forældre, hendes veninder, hendes fjender, opførte sig alle sammen på præcis samme måde som de altid havde gjort. Men der var alligevel noget, der ikke var som det plejede! For før i tiden var der jo slet ikke noget græskar, der lignende en it-medarbejder, der ikke en gang var startet på skolen. Og så længe denne lille pige er klar over at sådan en ting eksisterer, så kan hun ikke finde fred.

Om natten vågnede hun og kunne mærke sit hjerte buldre og brage, som om en vulkan gik i udbrud inde i hende! Hun kunne se mærkelige silhuetter foran sig i det mørke rum! Og hun kunne høre sin egen stemme, selvom hun ikke sagde noget! ”Åh!” skreg hun og så faldt hun i søvn igen.

Nu ville hun gøre et eller andet – den lille pige altså – men der var ikke rigtigt noget, der kunne gøres. Hun greb om sin telefon og ringede til alle dem hun nu en gang kendte, men ikke en eneste svarede hende, udover en eneste frygtelig stemme, som hun ikke kunne genkende, selvom hun godt kendte den.

Hun gispede af skræk og også lidt af glæde, men det er en helt anden historie, der havde noget at gøre med en meget god karakter hun lige havde fået!

...svarede hun, for andet kunne hun ikke svare, også selvom hendes Wordmat ikke en gang fungerede.

...sagde stemmen så, og den lille pige forstod udmærket godt truslen.

Lige meget hvad hun sagde så nyttede det ikke.

Hun gik ind i sin klasse igen, satte sig på sin stol, blandt alle sine klassekammerater, men der var noget, der overhovedet ikke var som det skulle være. Alle var tomme i ansigterne, og der var også meget mørkt, og det var ikke kun fordi de var i gang med at se en kedelig dokumentar, der gjorde at de blev nødt til at slukke lyset – eller også var det… men den lille pige tror i hvert fald, at der er en anden grund til det!

Lige der mens hun sad sammen med sin klasse så hun en skikkelse ude foran vinduet, men det er ikke bare en hvilken som helst skikkelse. Det er en skikkelse af et græskar! Hun gispede igen. Denne gang højere end før! Hun kiggede tilbage på vinduet, men skikkelsen var væk! Hun tog sig til ansigtet, sagde trosbekendelsen på latin, og så pludselig løb hun ud af klasseværelset og ud på gangen.

Her var der også bare supermørkt, som om en eller anden synes, at det var en dårlig ide at have lys tændt i bygningen. Hendes vejrtrækning var voldsommere end nogensinde, og mens hun løb derud af, kunne hun høre at der også var en anden, der løb! En som hun slet ikke kendte – eller jo det gjorde hun… før hun havde selv lavet den!

Mens hun gik der og løb, eller løb der og løb, så huskede hun på alle de mange forfærdelige historier hun har hørt igennem sit liv, om folk, der forsvandt fordi de var kidnappede, eller fordi de flyttede væk, men lige nu er det dem med de kidnappede, der fylder allermest i hendes hoved. Og så er det at hun pludselig ser skikkelsen i den anden ende ad gangen.

Græskarret, der ligner en it-medarbejder, der ikke en gang går på skolen. Med hendes lungers fulde kraft skreg hun:

...men det var ikke nok, og nu var græskarret for alvor efter hende. Med en umenneskelig fart – den var heller ikke på nogen måder menneske, selvom den var et afbillede af en menneskelignende figur – kom den efter hende, og snart havde den indhentet hende.

...sagde græskarret med en munter og drengerøvsagtig stemme, og greb en kniv frem fra ingenting. Med nogle enkelte hug gik den lille piges hud op, så det sprøjtede med hendes blod over det hele, og snart var kniven gået tilpas mange gange igennem hendes indvolde og organer til at hun ikke længere kunne bevæge sig.

...sagde græskarret i et meget venligt stemmeleje, mens den gik væk fra det blodige lig.

”Er denne historie nu sand?” spørger du måske, og der har jeg det her at fortælle: græskarret har selv fortalt mig at det rent faktisk skete, og han nævnte desuden også sit navn: Kimkar!