Igen var der samling på denne skole, Derfor vil jeg skrive hvordan det gik. Jeg skriver troværdigt, på mig kan i stole, Når jeg genfortæller med smuk lyrik.

Ej, det er bare for sjov, jeg gider ikke rime. I får sgu bare den helt almindelige version den her gang. Men det er sandt nok at jeg vil være troværdig. Her på skolebladet har vi jo nogle gange pyntet lidt på virkeligheden, især når det kommer til samlingerne, men nu er det altså for alvor. Ikke mere sjov og ballade, ikke mere rim og rytme, ikke flere overdrevne følelser. I dag bliver får I den kolde, tørre, objektive sandhed om den seneste HTG-samling.

Med alt det sagt, må jeg dog komme med et enkelt følelsesladet indskud. For denne dag var der sket noget helt forfærdeligt… IT-kim var syg! Og det betød, at samlingen først startede 10 minutter efter man havde sat sig godt til rette, fordi der var et eller andet form for IT-problem, som de lige måtte få styr på. Uden IT-kims hjælp.

Efter ventetiden på 10 minutter, som jeg blandt andet brugte på at snakke med mine klassekammerater om-- Undskyld, det er faktisk ikke så vigtigt for samlingen. Jeg skal være objektiv. Objektiv, objektiv… Kom nu…

Jeg mener: Efter ventetiden på 10 minutter gik samlingen i gang.

Allerførst kom Rebecca fra 2.u op og fortalte om et arrangement på skolen tirsdag d. 5. november, hvor der ville være en masse sjove aktiviteter og spændende oplæg i auditoriet, og hvor de ville holde godt øje med det amerikanske valg sammen. Siden valget foregår i en anden tidszone end os, ville der også være mulighed for at overnatte på skolen mens valget var i gang i USA, så man kunne vågne og tjekke stillingerne sammen.

Hun fortalte at man bare kunne komme til arrangementet hvis man var interesseret, og at der også ville være et møde i pausen lige efter samlingen, til hvis man gerne ville være med til at planlægge det hele.

Stor klapsalve, faktisk to store klapsalver (jeg lover det er sandt), og så gik vi videre til næste punkt. Næste punkt var IT-Kim, der ville sige noget.. Men han var her jo ikke… Han var syg……… Undskyld, jeg bliver nødt til at holde hovedet koldt. Det er bare så trist.

Gudrun kom op og præsenterede os for noget, der ifølge teksten på storskærmen hed FNUG. Det var dog en fejl fra arrangørernes side, og det hun egentlig præsenterede, var <a href="https://unf.dk/" target="_blank">foreningen UNF</a>. (Det var selvfølgelig også det, Gudrun kaldte den.) Navnet står for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, og fordi gymnasiet er en del af den her forening, er foreningens mange tilbud om science-relaterede workshops, foredrag og camps mm. altså fuldkommen gratis for alle eleverne på HTG, fortalte Gudrun.

På storskærmen blev UNF’s hjemmeside så hevet frem for at vise nogle af de aktiviteter, UNF på daværende tidspunkt kunne byde på. Som man ser på billedet, kan man tilsyneladende lære om alt muligt, lige fra fusionsenergi til biluheld til det at tage livet af folk. Altså er der mange fristende tilbud, om så man gerne vil være matematiker, fysiker eller seriemorder.

Det var måske ikke så faktuelt skrevet… Okay, nej, man kan selvfølgelig ikke lære om at være seriemorder ved UNF. Skriv objektivt… Objektivt, objektivt…

Nå, men Gudrun tilføjede, at man slet ikke behøver være nørdet eller særligt science-interesseret for at kunne deltage - alle og enhver bare kan tilmelde sig og sikkert få noget godt ud af det. Jeg har lyst til at sige at det lyder fedt, men det lader jeg være med at sige.

Så kom Marius fra 2.s op og fortalte om den halloweenfest, der skulle holdes på skolen fredag d. 1. november. Han fortalte blandt andet, at PILLEFYR ville performe til festen, men som vi nu ved blev festen aflyst pga. manglende billetsalg, så vi får alligevel ikke PILLEFYR at høre. Af en eller anden grund minder det mig om en bestemt IT-medarbejder, der ikke var til stede… Og det var bare meget… meget sørgeligt…… Men ikke relevant. Vi skal videre.

Så blev det tid til sang. Vibeke kom op og fortalte, at <a href="https://www.htgnyt.dk/artikel/htg_19a9726#fællessang" target="_blank">sangen fra sidste samling</a> havde været vemodig, men denne gang var det altså gået helt i sort. (Hendes ord, ikke mine.) Men hun trøstede med, at ”i morgen er der også en dag,” og så vidste folk godt hvad vi skulle synge.

Det var ingen andre end Aske fra 1.s med hans guitar, der skulle spille og synge sangen for os, og da han gik op på scenen, fik han kæmpe jubel fra alle i salen. Nu er det jo lidt svært at skrive om sangen og om hans performance på en faktuel måde, siden musik er sådan noget meget subjektiv noget - men lad mig i det mindste sige, at der var mange flere der sang med, end der normalt er til fællessang. Dog ikke når man skulle op og synge de lyse ”uuuh-uuh-uuh”-dele af sangen. Selvom nogle gjorde et forsøg, var det egentlig kun Aske der rent faktisk <i>sang</i> dem.

Efter sangen kom der endnu en kæmpestor omgang jubel og klap fra salen, og man kunne nok godt forestille sig, at mange synes det var en rigtig god afslutning på samlingen. Jeg vil ikke røbe om det også er noget jeg selv synes, for det er ikke relevant for artiklen. Og som om min totalt objektive og virkelighedsnære skrivestil ikke var nok, er vi her på HTG-NYT faktisk højteknologiske nok til simpelthen at integrere samlingens sidste storslåede øjeblik som en lydfil her i artiklen, så alle og enhver kan få glæde af det. Hør engang:

<iframe src="https://drive.google.com/file/d/1qTbn0TJmpH46r3DLtmJOmrG8XFVuc_Ve/preview" allow="autoplay" style="width: 100%; height: 64px;"></iframe>

Og ja, det var så den samling, fortalt på en fuldkommen ærlig og normal måde, uden noget som helst fup eller overdriv eller unødvendig information.

Nåh ja, efter samlingen på vej op til min klasse fik jeg også et lynhurtigt billede med Marius, som jeg lige synes I skulle se: