HTG summer med liv. Overalt går elever såvel som lærere iklædt deres fineste kjoler og suits. Pynt er der heller ingen mangel på - det er tydeligt, at der tidligere på dagen har været travlt med at skulle rulle røde løbere ud og hænge forskelligfarvede balloner op i hver afkrog af stueetagen såvel som guldstrimler foran alle dørene.

Det er selvfølgelig HTG’s gallafest 2024, der igen er skudt i gang her sidst på skoleåret. Men ’skudt i gang’ kan man faktisk ikke kalde det endnu, for selvom folk rundt omkring allerede er i fuld snak med hinanden omkring outfits eller hvad der kommer til at ske, og selvom der allerede går et hold rundt med kamera og mikrofoner og interviewer folk, ja, så kan gallaen ikke starte helt før 3.g’erne og 2.hf’erne har gjort deres entréer.

Ved hovedindgangen ved den røde løber og det lille bord med så mange velkomstdrinks, at man ikke kan tælle dem, står der flere og venter på netop dette. Lærerne står langs sidevæggen for sig selv med danmarksflag i hænderne og snakker sammen - om hvad ved man ikke. Der er spænding i luften, eller også er det utålmodighed. Og så! kommer 3.t ind ad døren.

Og der bliver jublet og klappet helt vildt. En gruppe på 6-7 af de elever, der kommer ind, bærer en papkiste ind ad døren - altså en ligkiste med kors på og det hele - og forsøger så at sænke den forsigtigt ned. Alle kigger opmærksomt, interesseret. Omkring 30 cm over jorden kommer de til at give slip på kisten, som lander halvhårdt på den røde løber. Bum. Og av, hvis der ligger nogen deri.

Der gør der - han er dog okay og stiger så op af kisten, vampyr-style, og der bliver selvfølgelig grint - både over uheldet og selve ankomsten. Så kommer der låg på kisten igen, og eleverne bærer deres klassekammerat videre. Meget imponerende, bliver der sikkert nok tænkt.

Der går ikke ret lang tid før endnu en klasse gør sin entré. Denne gang er det 3.s, hvis ’optræden’ nærmest står fuldstændig i modsætning til den forrige. Her er der ikke nogen tung stor kiste, der langsomt og omhyggeligt skal bæres ind. Der er fuld fart på fra alle eleverne, for 3.s kommer nemlig løbende ind - eller skulle jeg sige kørende ind - klædt ud som hver sin bil-karakter fra Pixar-filmen Biler.

De kører på række, som var det et racerløb, og Rascal Flatts’ sang ”Life is a Highway” bliver spillet højt, men ikke højt nok, for den overdøves af jublen fra alle sider. Først kommer Lynet McQueen, så Doc, så Bumle, Frede, Luigi, Flora, Ramone, og så Røde. Luigi kører rettere i et gangtempo og er ikke helt på række med de andre, men er alligevel på en flot 5. plads i racet. Kostumerne er ligesom ligkisten lavet af pap, men her er der altså også brugt maling, og det er slet ikke gjort sjusket. Eleverne har store smil på.

Omkring en halv time senere er gallaens omdrejningspunkt flyttet hen til det store gulv ved scenen, og deroppe står DJ’en klar med de sygeste 1800-tals-bangere, til når der skal danses. Altså lanciers. Men gulvet er tomt, og i stedet står alle de danseparate afgangselever i rækker på gangene til venstre og højre for scenen. På elevernes ansigter kan man ane nervøsitet, men de virker også klare. De har øvet sig på det mange gange.

Så begynder folk at klappe i takt med at alle eleverne på rækkerne marcherer ind og fylder al den tomme plads op på gulvet, i det de danner 7 kvadriller. Alle kigger. Og <i>så</i> starter den højtidelige og orkestrale lanciers-musik som alle kender, og dansen er sat i gang.

Det virker til at alle tilskuerne kender første runde. Kompliment til egen partner, kompliment til hjørnet, dans med hjørnet, så chassé med sin partner op til det andet par, og så videre… Med tiden bliver det dog sværere at følge med. En gang imellem kan der fra det fjerne høres en tilskuer synge den remse, man også synger i idræt - enten for at lave sjov eller også bare helt automatisk, for remsen sidder nok så dybt i enhver gymnasieelevs hjerne, at det ikke engang ville være overraskende.

<i>”Damen frem, til venstre, kompliment!”</i>

Det er nærmest hypnotisk når kvadrillerne danser helt synkront med hinanden og med musikken - selvfølgelig også med enkelte fejltrin hist og her. Flere lærere blandt publikum observerer eleverne nøje og håber garanteret bare på, at alt går som smurt. Og det gør det stort set også. Da den frygtede femte runde er slut efter en imponerende baglæns herremølle, så stopper musikken, og mange af eleverne på dansegulvet går over i deres klasselokaler, mens andre bliver dernede.

Nogle forbereder sig endda på endnu en runde dans sammen med de elever fra de andre årgange, som også har mod på det. Den anden runde lanciers forløber også pragtfuldt, men selvfølgelig med færre tilskuere. (Og lidt flere fejl, men det er måske ikke så overraskende.)

Melina fra 3.s er én af de elever, der i år får lov at opleve galla for allersidste gang som elev på gymnasiet. Alligevel har hun et smil på læben, i det hun bliver stoppet efter lanciers-dansen for at deltage i et kort interview om dette års galla.

Vise ord.

Og med det sagt sluttede den store fællesdel af dette års gallafest på HTG altså. Det er ikke til at sige hvad hver klasse lavede individuelt i deres egne lokaler, og der skete sådan set også meget mere til festen bagefter klasse-middagene. Men så skulle man jo bare have været der.

Selv har jeg nærmest slet ingen erindring om hvad der foregik af sindssyge ting på dansegulvet senere den aften… Men det er også kun fordi jeg nærmest ikke var der.