htg-nyt
Interview med Villy Søvndal
Læs interviewet med den kendte politiker Villy Søvndal
Nogle kender ham fra plakaterne, der sagde “the ice is melting at the pøules”, andre kender ham fra den periode, hvor han var en af de største skikkelser indenfor dansk politik, nogle kender ham måske slet ikke, men dette interview kan heldigvis læses af alle.
Mit første spørgsmål er: Hvad fik dig ind i politik?
Jamen det var efter jeg rejste rundt i Sydamerika i et år - fra 1995 til 1996 - og det blev så en intro til det med fattigdom. Og min tur til Sydamerika, den gjorde at jeg ville være med til at dreje verden skarpt. Og så kiggede jeg rundt på partierne og prøvede at spørge: hvilke værdier er jeg enige med? Og var ret sikker på jeg ikke var enige med de borgerlige, fordi det her med et samfund med stor lighed mellem mennesker. Og så kiggede jeg hurtigt over mod den venstre side, og efter at have set på partierne, synes jeg SF var det bedste parti, og det er jeg glad for i dag.
Villy Søvndal
Hvordan har stemningen i partier været her op til europaparlamentsvalget og så efterfølgende?
Det har været en fantastisk god stemning. Vi lavede mildest talt en rigtig godt valgkamp, og det lykkedes os også at blive det største parti for første gang nogensinde ved et valg i Danmark. Og vores spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, var den der fik flest stemmer. Så vi fik et rigtigt rigtigt godt valg. Men ét er så at få et godt valg, noget andet er hvad det så kan bruges til bagefter. Så vi gik ned til parlamentet for at undgå at det ekstreme højre fik lov til at bestemme Europas udvikling i de næste fem år, og det lykkedes ved at vi lavede en alliance med de konservative og de liberale og socialdemokraterne og også grønne, som udgør flertallet. Og det er så den politik der kommer til at blive ført de næste fem år. Og vi valgte også både Ursula von der Leyen til kommisionsformand og en kvinde fra Malte til formand for parlamentet.
Villy Søvndal
Ja, valgkampagnen kørte ret meget med det du sagde med ”the ice is melting at the poles”. Havde du nogensinde forventet, at det ville være noget man forbandt dig med?
Billede af Villy Søvndal og en af hans valgplakater, fra Facebook
Nej. *griner* Siden tidernes morgen har der været kritik at min engelske udtale. Og det er rigtigt, jeg er ikke den sociale gruppe der har gået på hverken Oxford eller Cambridge eller et andet engelsk universitet, men jeg synes alligevel jeg sagtens kunne klare mig i de sammenhænge hvor jeg har diskuteret og forhandlet. Så i virkeligheden var det jo sådan en smædekampagne imod mig, men det er jo dejligt at kunne vende den rundt en omgang og bruge den som en styrke og det vil blive husket de næste år. Og formentlig var det den plakat, der blev vurderet af alle til at være den bedste i valgkampen.
Villy Søvndal
Tilbage i 0’erne havde du ret stor fremgang. Hvordan var det at have opnået så stor indflydelse og ligesom at have ledt dit parti frem?
Det er jo en fantastisk fornemmelse. Det man går ind i politik for, det er jo at være med til at påvirke tingene i den retning man nu synes er den rigtige, og det lykkedes rigtig godt i 0’erne og i 10’erne. Efter der var godt 10 år med en dårlig regering, lykkedes det - også med vores hjælp - at skaffe det flertal, som gjorde vi kunne danne regering sammen med Socialdemokraterne og de Radikale i 2011. Så det var kulminationen, synes jeg selv, på mit politiske arbejde i folketinget.
Villy Søvndal
Hvordan har politik ændret sig i de år du har været politiker?
Hastigheden er blevet meget meget større end den var engang - der er ikke så meget tid til rolig fordybelse. Så det har skiftet tempo, ligesom så meget andet i samfundet også har skiftet tempo. Det er det ene, og det andet er, at jeg synes debatten er blevet langt grovere end den var engang, specielt på de sociale medier. Jeg kan jo se at jeg har 82.000 følgere på min Facebook-side, og der er debatten nogle gange båret af sådan en flok trolde, der skriver de mest underlige ting, hvor debatten nærmest bliver ondskabsfuld, synes jeg. Og det synes jeg er ærgerligt, fordi jeg tror man skal passe rigtig godt på have en ordentlig form for debat, så vi ikke ender i det man ser i USA med Trump, der sviner alle mulige folk til og praler og taler usandt osv. Vi skal jo passe rigtig godt på en politisk debatkultur, hvor vi diskuterer pænt og ordentligt - også med vores politiske modstander.
Villy Søvndal
Så er der et par spørgsmål vedrørende klima, som også en af jeres mærkesager. Hvor meget af ansvaret ift. klimaet synes i ligger på regeringens skuldre, og hvor meget synes i ligger på den enkelte?
Det er begge dele. Man kan sige, vi har jo alle sammen som mennesker en pligt til at forholde os til hvordan vi kan reducere det klimaaftryk vi sætter - det vi spiser, den måde vi rejser på, den måde vi forbruger ressourcer på, osv. Men det er klart at det store slagsmål er et samfundsmæssigt ansvar for udvikling, hvor vi har en pligt til at tage direkte beslutninger for at reducere vores CO2-udslip (det er det ene store klimaproblem) og at reducere kvælstofudledningen i vores farvande (det er det andet store klimaproblem), for fjordene og farvandene dør simpelthen så der ikke kommer til at være noget liv tilbage. Og der kunne man jo som samfund tage fat på landbruget, som er den helt store synder i forhold til det. Den tredje store opgave er at beskytte vores drikkevand. Jeg er i Belgien lige øjeblikket ved en fjord, fordi det er forurenet. Det er dejligt at være i et land hvor vi kan drikke vores vand fra vandhaner uden at skulle rense det, men det skal vi passe rigtig godt på hvis vi fortsat skal kunne det. Så jo, vi har et kæmpestort samfundsansvar, men vi har også et personligt ansvar.
Villy Søvndal
Kunne du give os unge nogle gode råd til hvad man kan gøre for at hjælpe klimaet?
Jeg synes man til dels skal overveje de klimaaftryk man selv sætter, for det er da lidt underligt hvis man mener noget, men ikke selv lever det ud. Så det er det ene, og som det andet, så synes jeg man skal kaste sig ind i klimakampen som den allermest afgørende kamp. Også fordi det jo er dem, som nu er unge, der kommer til at leve med konsekvenserne af de beslutninger der ikke bliver taget. Og det vil komme til at være nogle fuldstændig anderledes levevilkår end dem vi kender i dag. Det vil både være ekstrem klima, ekstrem varme, ekstrem monsterregn, og skovbrande i et omfang vi aldrig har set før på den her klode. Og det er også vigtigt hvis vi stadig gerne vil have farvande som har liv, og som ikke stinker, og hvor det ikke er sådan noget fedtemøg når man træder ud i det. Så skal vi jo stadig kunne drikke rent vand. Det er jo de unges ansvar at være med til at holde den dagsorden helt op, fordi det er jo for dem der kommer til at være de helt store konsekvenser hvis ikke det bliver ændret på.
Villy Søvndal
Hvad vil du sige har været den værste og den bedste oplevelse du har haft med vegansk eller på anden vis bæredygtigt mad?
Ja, jeg spiser jo rigtig meget vegansk, for min kone er veganer. Så tit derhjemme spiser vi vegansk mad, og det smager ganske udmærket. Vi var også inde og spise på en thailandsk vegansk restaurant i Bruxelles, og det var faktisk fremragende. Fordi nogle steder i Asien har de jo en tradition for at lave vegansk mad, og derfor har de øvet sig på det i årevis, så de kan lave noget rigtig lækker mad. Jeg var også inde et andet sted hvor de havde forsøgt at lave vegansk mad, som jeg ikke synes smagte godt, og det var også i Bruxelles. Og det er jo klart at hvis man har mange af den type restauranter, så tror jeg ikke folk gider komme på veganske restauranter. Så det kan sagtens smage rigtig godt, og det kan også smage rigtig skidt, og det kommer jo an på hvem der laver det.
Villy Søvndal
Vil du generelt sige at EU er begyndt at blive grønnere eller mindre grønt?
Det er helt sikkert blevet grønnere, specielt i sidste periode. Og den gode nyhed er at udviklingen vil fortsætte, også i de kommende år. Når man læser det kommisionsprogram der er for de næste 5 år, så forpligter man sig på at fortsætte den grønne vej i huset og det er godt.
Villy Søvndal
Jeg har ét sidste spørgsmål: Vil du anbefale politik til den unge generation?
Det vil jeg. Jeg meldte mig jo ind da jeg var 24, og hvis jeg skulle gøre det om igen, så ville jeg stadig melde mig ind. Også fordi at jeg ikke synes, at man bare skal sidde i et hjørne og skælde ud over at verden ikke er som man synes den skal være. Jeg synes faktisk, at man har pligt til at gå ind og være med til at forme og påvirke. Og tro mig, det er lettere end mange tror at få lov til at være med.
Villy Søvndal
Så har jeg egentlig ikke flere spørgsmål. Jeg takker mange gange for interviewet.
Så har jeg egentlig ikke flere spørgsmål. Jeg takker mange gange for interviewet.
Villy Søvndal