En lille lyd fra Jan ved klaveret og man vidste med det samme, hvad der skulle til at ske. It-Kim var denne gang den første, der havde noget at sige. Hans stemme med alt dens styrke trak flere og flere mennesker til, og snart var mindst halvdelen eller i hvert fald en tredjedel af stolene taget… sådan da i hvert fald…

Trods It-Kims charme manglede der alligevel et eller andet, og snart var problemet tydeligt for enhver. Vibeke var her ikke endnu! “Åh nej!” blev der tænkt, men heldigvis blev alle bønder mødt, da hendes stemme pludselig lød i, og så snart det skete, kunne intet forhindre eleverne i at høre efter.

Vi skulle synge! Vi skulle simpelthen synge! Og det skulle være en sang om forår og kærlighed og alt det bedste i verden! Og jeg kan godt fortælle jer (altså alle jer som ikke mødte op), at der i hvert fald var nogle, som sang med! Og det gav noget af en oplevelse! Ikke nødvendigvis en dårlig eller en god oplevelse, men en oplevelse af en art… i hvert fald…

Pludseligt var det It-Kim, der havde taget over igen, og stemningen ændrede sig med det samme! Han informerede om eksamensnet, eksamenscookie, og alle de ting, han har så meget forstand på. Han gjorde også alle opmærksomme om, at man altid kan komme op og besøge ham på hans kontor, hvis man har et problem eller et spørgsmål, eller bare et eller andet, man synes, han burde vide.

Så kom Rebecca Fels fra 1u og ikke mindste skolebladets redaktion frem på scenen, og begyndte at tale om klimaudvalg, som simpelthen er noget, vi skal have op og kørende, og man er helt velkommen til at melde sig, hvis man er interesseret!

Så kom selveste rektor Ida op og begyndte at tale om noget alvorligt. Folk tog det straks meget seriøst, og lyttede med, da hun talte om snus, cigaretter, og alle de forbudte ting, som man ikke burde nærme sig, og som hun endeligt ikke vil lade passere som et problem på hendes skole uden at der bliver gjort noget ved det! Så kom indsatsgruppen Klar Livet frem fra nærmest ingenting, og tilbød hjælp og assistance til alle elever i alle aldre, som måske var faldet for snus, cigaretter eller alt derimellem. Dem er man også velkommen til at tale med, hvis man kan finde dem efter HTG-samlingen.

Så blev der gjort reklame for to ting. Både en forårsforestilling, som skolens dramatikhold havde arbejdet længe og hårdt på, og en forårskoncert, som bliver afholdt lige inden eksamensoffentliggørelserne. Det kan man i øvrigt stadig melde sig til, hvis man mener, at man har det rette talent til enten at synge eller spille musik foran et stort publikum.

Så skal det fandme musik på programmet! Jan fortæller om den spændende rejse, et par elever har været ude på, da de selv skulle frembringe en sang helt ud af ingenting. Men vi skal selvfølgelig ikke bare snakke om musik, nej for nu skal vi fandme også høre musik! Men lige inden vi alle sammen kunne overgive os til musikkens altovervindende kraft, og for evigt blive mindet om hvor smukt det egentligt er at leve - blev vi alle sammen afbrudt, og stilheden spredte sig straks blandt alle de elever, der ellers havde sat sig for at høre musik - men heldigvis handlede det om galla, og det er et vigtigt budskab, så helt skidt gik det heller ikke til! Men intet kan rigtigt forhindrer musikkens vinde i at komme, og inden nogen, havde noget at forarbejde sanseindtrykkene, blev der afspillet sangen “Kerteminde strand”, som efter at have givet et voldsomt chok til det stakkels publikum, som ikke havde forventet at den ville starte så dramatisk ud, gik den ellers bare i gang med mere rolige melodier og begyndte straks at tryllebinde eleverne, som blev sendt ud på en magisk rejse, der mindede dem om tidligere mislykket kærlighed, familie, skuffelser over ikke at have fået alt, man nogensinde vil have, men også samtidig håbet om at det hele kan blive meget bedre i fremtiden, og ikke mindst følelsen af at vågne op en forårsdag, og mærke en følelse inde i sig selv, som man ikke engang anede, man havde. Motivationen blev sendt igennem eleverne som chokbølger, og vil sikkert gavne dem meget i fremtiden.

Det var så HTG-samlingen denne gang. Selvom fremmødeprocenten ikke var særlig stor, så fik dem, der mødte op, alligevel noget af en oplevelse, som de nok ikke vil glemme lige foreløbigt… men det vil nok alligevel ikke holde fast til evig tid.